turist-erria leverer oplevelser på Ærø. Pakkerejser på Ærø - busture og cykelture med spisekupon - Læs mere om turist-erria.dk.
English  Deutsch
Alt er vand ved siden af Ærø     Find us on Facebook
     
Oplevelser på Ærø

Tag med ærøtours til Ærø - en rigtig ø

vægterne på tur 
gAMLE HUSE I BYEN

dUKKEHUSET

TRIPADVISOR
Læs lidt om bedømmelserne fra vore gæster
GÅ TUR MED VÆGTEREN I ÆRØSKØBING
Få alle de gode historier om de gamle huse og deres beboere på en tur med vægteren - og få en på opleveren...

Følg vægteren på en hyggelig og humørfyldt spadseretur i de brostensbelagte gader i den Europa Nostra prisbelønnede by.

Du får fortalt alle de gode historier om byens huse og deres beboere i fortid og nutid. Ærø var en del af de slesvigske hertugdømmer i ca. 450 år og dette præger i udstrakt grad stadig byens arkitektur og historie. Vi passerer de gamle administrations- og skipperhuse, som blev opført i byens storhedstid i perioden fra 1750 - 1850. De ældste huse, vi besøger er fra 1600 tallet og er helt unikke.

Læs om hvordan andre bedømmer vore vægterture på TRIPADVISOR ved at klikke her 

Vi bærer de originale våben

Tidligere anvendte vægterne i Ærøskøbing en moderne designet kopi af en morgenstjerne. Under oprydning på museets arkiver i 2016 dukkede de originale vægtervåben - hellebarder fra 1790 - frem af gemmerne. Disse våben kopierede en lokal håndværker, Michael Kiersgaard, og de indgår nu i vægternes bevæbning . 

Turene i 2017 er slut (vi går dog bestilte specialture)

I 2018 følger vi følgende program:

Turene starter kl. 21:00.

Vi går alle dage fra den 25. juni til den 26. august 2018.
Turen tager ca. 75 minutter

På grund af tidligere solnedgang, starter turene fra den 6 august  kl. 20:00.

Mødested:
Alle turene udgår fra det gamle rådhus på Torvet.

For at tilgodese ønsket fra vore mange udenlandske gæster, vil turene på onsdage og lørdage blive genenmført på engelsk. Hvis du har basis kundskaber i engelsk er du mere end velkommen på en af disse ture. 

Pris kr. 30,00 for voksne betales ved turens start - børn under 12 går gratis med. Booking er ikke nødvendig - mød op til en spændende oplevelse.

Er du en større gruppe, kan byvandringer bookes på alle tider og dage ved kontakt til vægterne på vaegter@aeroetours.dk  eller på 40 46 66 75. 

Kulturstyrelsen har udnævnt Ærøskøbing by til nationalt klenodie, styrelsen skriver i sin begrundelse: "Ærøskøbing er et helt unikt og helstøbt købstadsmiljø med middelalderligt gadenet, velbevarede huse fra 1700 og 1800 årene, beplantning i gaderne og en lille havn.I 2002 fik Ærøskøbing Europa Nostra prisen for bevaring af europæisk kulturarv og er i dag et yndet turistmål"

Ærøskøbing er nationalt klenodie


  Gå din egen byvandring....

Har du ikke tid til at gå med vægteren, kan du gå din egen byvandring ved hjælp af bogen "Byen Rundt". Den kan du købe hos boghandlere, museer og turistbureauet på Ærø. Eller du kan købe den i vores WEB-shop (som bog eller pdf-fil) ved at klikke her